Lidt nye billeder fra min biotop.
Der er sket en del med skuddende siden sidst.
Mon der er sygdom i brombærhegnet eller er det dyr der har gjort dette???
fredag den 17. april 2009
fredag den 20. marts 2009
Grafik opgave
onsdag den 18. marts 2009
tirsdag den 17. marts 2009
Min biotop, logbog
Jeg har valgt et brombærhegn som biotop. Det har jeg gjort af flere grunde. For det første kan jeg godt lide brombær;-), for det andet håber jeg på, der sker en kæmpe udvikling med hegnet de næste måneder, der kunne være spændende at se/opleve. Desuden mener jeg, det kunne være spændende at inddrage mine piger i processen, ved at de sammen med mig følger udviklingen, lærer lidt om "cyklussen, for til sidst at plukke bærerne og lave noget marmelade sammen med dem.
Lidt om brombær:
(Dette er beskrivelsen af brombær på Wikipedia)
Almindelig Brombær (Rubus plicatus; Rubus fruticosus) er en løvfældende eller vintergrøn busk med lange, rankende skud. Navnet er afledt af bremmel, der betyder tornetbusk. Alle skud bærer masser af kraftige torne.Barken er først grøn og glat, senere brun og furet. Knopperneer spredte, lysegrønne og lasede. Bladene er trekoblede til femfingrede med smalle akselblade. Småbladene er ægformede med savtakket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er gråhvid med små torne på ribberne. Blomsterne er lyserøde og sidder samlet i halvskærme. Hver frugt består af mange, små stenfrugter. Frøene modner kun godt i varme, tørre efterår og på egnede sorter.(Slut)
I sin vækstform minder brombæer meget om hindbær, da begge dele er en halvbusk der blomstrer og bærer frugt på sidste års skud. Hos brombær dannes blomsterne langt oppe på skuddene, dvs at man først kan plukke bærrerne fra jorden, når skuddende bliver overhængende( lange nok og bærrene bliver så tunge at skuddet "bukker" nedad) På den måde, kan man ikke beskære busken foroven, uden det går ud over udbyttet.
Vil man formere sin busk, skal man bruge spidsaflægningerne( en slags udløbere fra grenene), da de danner rødder, samt en lille ny plante i spidsen) når aflægningen berører jorden, ligesom med jordbærplanterne.
Brombær sæsonen starter som regel først sidst i august, med mindre man har en tidlig sort, der er moden sidst i juli.
Næste gang jeg kommer ned til krattet, vil jeg se om der er sket mere med skuddet og undersøge, hvad der er i bunden af krattet, måske nogle dyr, eller??
Det var hvad jeg lige havde nu... God læselyst.
Dorte
Lidt om brombær:
(Dette er beskrivelsen af brombær på Wikipedia)
Almindelig Brombær (Rubus plicatus; Rubus fruticosus) er en løvfældende eller vintergrøn busk med lange, rankende skud. Navnet er afledt af bremmel, der betyder tornetbusk. Alle skud bærer masser af kraftige torne.Barken er først grøn og glat, senere brun og furet. Knopperneer spredte, lysegrønne og lasede. Bladene er trekoblede til femfingrede med smalle akselblade. Småbladene er ægformede med savtakket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er gråhvid med små torne på ribberne. Blomsterne er lyserøde og sidder samlet i halvskærme. Hver frugt består af mange, små stenfrugter. Frøene modner kun godt i varme, tørre efterår og på egnede sorter.(Slut)
I sin vækstform minder brombæer meget om hindbær, da begge dele er en halvbusk der blomstrer og bærer frugt på sidste års skud. Hos brombær dannes blomsterne langt oppe på skuddene, dvs at man først kan plukke bærrerne fra jorden, når skuddende bliver overhængende( lange nok og bærrene bliver så tunge at skuddet "bukker" nedad) På den måde, kan man ikke beskære busken foroven, uden det går ud over udbyttet.
Vil man formere sin busk, skal man bruge spidsaflægningerne( en slags udløbere fra grenene), da de danner rødder, samt en lille ny plante i spidsen) når aflægningen berører jorden, ligesom med jordbærplanterne.
Brombær sæsonen starter som regel først sidst i august, med mindre man har en tidlig sort, der er moden sidst i juli.
Næste gang jeg kommer ned til krattet, vil jeg se om der er sket mere med skuddet og undersøge, hvad der er i bunden af krattet, måske nogle dyr, eller??
Det var hvad jeg lige havde nu... God læselyst.
Dorte
onsdag den 11. marts 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)